Talent og Elite



Missionen for Løkken Surf Klubs Talent og Elite er at være scene for dansk talent - og eliteudvikling for surfere, skabe gode rammer for eliteundervisning og understøtte udviklingen af talenter inden for surfing.



Fundamentet for LSK talent og elite udvikling ligger i klubbens eksisterende Mission og Vision. Igennem en stærk klub med fokus på bredden vil tilgangen af talenter være relativ stor. Udvikling af disse talenter skal understøttes med kvalitet. Igennem uddannelse og gode rammer for instruktører vil LSK gøre klubben attraktiv for de bedste. 


Instruktører skal have muligheden for at vælge fokus på talent udvikling og dette skal klubben kunne understøtte. Løkken Open og Klub Mesterskab skal være konkurrence for alle niveauer, herunder for talenter og elite.

Surfing_dsrf_3_2020_oddhunt-340
Surfing_dsrf_3_2020_oddhunt-347

Løkken Surf Klub vil være blandt Danmarks førende i udviklingen af unge, talentfulde surfere. Dette igennem en fokuseret kvalitetsfuld træning rettet mod ungdomsarbejdet.


Løkken Surf klub skal have adgang til undervisningsfaciliteter i form af klasseværelse med projektor, lyd og PC. Dertil skal der anskaffes videokamera optimeret til film af surferne på havet. Video lektioner er et fundament for udvikling af elite surfere og skal derfor være en del af LSK undervisningsmuligheder.


  • Løkken Surf Klub ønsker på kort sigt (1-3 år) deltage og være synlig i Danish Surf Tour's konkurrencer.
  • Løkken Surf Klub ønsker på mellemlang sigt (3-6 år) at dygtiggøre medlemmer i en sådan grad, at medlemmer kan være toneangivende i mindst to af Danish Surf Tour's konkurrencer.
  • Løkken Surf Klub ønsker på lang sigt (6-10 år) at have mindst en surfer på det danske landshold.
Status på Talent og Elite

Løkken Surf Klub har som forening i 2020 bidraget med et større element på Danish Surf Tour. Fokus var primært for at få forståelse og indblik i konkurrencens opbygning og de elementer der indgår.

Danish Surf Tour består af fire events over året. I år var det dog skåret ned til 3 events over tre weekender der alle var placeret i efteråret. Dette grundet COVID-19. Der skal tre Tour Events til for at kåre en Danmarksmester.


Løkken Surf Klub opnåede allerede i år flotte placeringer både i Senior og Junior:


  • Bedste Senior placering var ved første event, hvor Kasper Brix opnåede en tredjeplads i Longboard Men.
  • I Longboard Women nåede Freja P. Kristensen i finalen på årets sidste event.
  • Samme Freja P. Kristensen deltog også i Junior Mix Konkurrencen og blev her Danmarks Mester. 
  • Løkken Surf Klub opnåede tillige her at placere sig på de første 5 pladser om Danmarksmesterskabet og bidrog allerede i år markant med et stærkt ungdomsarbejde.


Klubben har derfor åbnet øjnene for talent og elite delen under Surf Forbundet og har allerede rettet øjnene med 2021.

 

Surfing_dsrf_3_2020_oddhunt-45